FORSIDE

Fælles erfaringer med integration, maj 2006.

Der er gjort mange erfaringer med integrationsindsatsen via trappemodellen. Fordelen ved Projekt Virksomhedsrettet Integration er, at erfaringerne er gjort af både kommunen og de enkelte virksomheder. I et notat beskrives disse fælles erfaringer og anbefalinger. Heri beskrives de lediges kvalifikationer og behov for indsats, og erfaringerne med trappemodellens enkelte trin og redskaber videregives. Hovedkonklusionerne er, at:

  • Det er muligt og meget givtigt at etablere samarbejder omkring integrationsindsatsen – både mellem de tre parter, mellem kommuner og lokale virksomheder, og kommunerne imellem.
  • Mange af de ledige udlændinge er langt fra arbejdsmarkedet. Det er dog muligt at hjælpe dem i arbejde, men det kræver en langvarig og håndholdt indsats.
  • Nøglen til succes er individuelle, virksomhedsvendte integrationsforløb med meget tæt opfølgning. Ofte starter indsatsen med et arbejdsmarkedsforberende forløb i ”den aktive start” (trinnet før virksomhedspraktik). Dette efterfølges af en målrettet integration på virksomheden.
  • Mentorordningen er et rigtig godt redskab til at støtte integrationen på virksomheden. Ordningen bør udbredes mere, og den besværlige tolkning af reglerne ændres.
  • Der skal være tilstrækkelig tid til, at jobkonsulenterne kan være opsøgende overfor nye virksomheder og ikke mindst stå til rådighed og støtte de borgere og virksomheder, som er i gang med et integrationsforløb.
  • Kompliceret lovgivning tager meget af sagsbehandlernes og jobkonsulenternes tid. Det betyder mindre dialog og støtte til borger og virksomhed.

Du kan læse hele notatet ved at klikke på dette link.


Printvenlig version
DA KL LO kontakt grafik

Projektet er et samarbejde
mellem Dansk Arbejdsgiverforening
Kommunernes Landsforening
og Landsorganisationen i Danmark
kontakt grafik
For yderligere oplysninger kontakt:
LO: Tlf. 35 24 60 00 - e-mail lo@lo.dk
DA: Tlf. 33 38 90 00 - e-mail da@da.dk
KL: Tlf. 33 70 33 70 - e-mail kl@kl.dk
www.da.dk ww.kl.dk www.lo.dk