FORSIDE

Organisering af projektet

Projektet er etableret i 3 regioner, og hovedformålet er at opsamle erfaringer med implementeringen af trappemodellen for arbejdsmarkedsintegration. I hver region er udvalgt en række kommuner, der sammen med regionale konsulenter fra LO og DA står for den regionale styring og koordinering:

Region Ringkøbing Amt:
Herning, Skjern, Lemvig, Ringkøbing, LO Ringkøbing Amt og DA Ringkøbing

Region Københavns Vestegn:
Brøndby, Glostrup, Rødovre, Hvidovre, LO Storkøbenhavn og DA Region Hovedstaden

Region Roskilde Amt:
Roskilde, Skovbo, Køge, Vallø, Stevns, LO Roskilde Amt og DA Roskilde Amt

Projektet er forankret i koordinationsudvalgene, der fungerer som lokale styregrupper og sikrer en politisk koordinering. Endelig står en central styregruppe, hvor LO, DA, KL, Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet sidder, for den overordnede koordinering af aktiviteterne. LO er tovholder for projektet.

Valg af de tre regioner
Idéen bag valget af regioner er at indsamle forskellige erfaringer med den nye model for arbejdsmarkedsintegration, og at udvikle forskellige metoder til integrationsarbejdet på baggrund af regionernes forskellige karakteristika. De tre regioner i projektet er udvalgt, fordi de bl.a. adskiller sig hvad angår

  • geografi,
  • demografi,
  • antal af flygtninge og indvandrere,
  • samt hvor længe kommunerne har modtaget flygtninge.

I Københavns Vestegn er alle kommuner 0-kvotekommuner, der ikke modtager nye flygtninge, og størstedelen af målgruppen er således flygtningne og indvandrere, der har været i Danmark i en årrække. I Roskilde Amt er billedet blandede, da Roskilde og Køge Kommuner har modtaget flygtninge og indvandrere i mange år, mens de mindre kommuner primært har modtaget flygtninge siden 1999. I Ringkøbing Amt har kommunerne modtaget nyankomne flygtninge inde for de sidste 6 år.


Printvenlig version
DA KL LO kontakt grafik

Projektet er et samarbejde
mellem Dansk Arbejdsgiverforening
Kommunernes Landsforening
og Landsorganisationen i Danmark
kontakt grafik
For yderligere oplysninger kontakt:
LO: Tlf. 35 24 60 00 - e-mail lo@lo.dk
DA: Tlf. 33 38 90 00 - e-mail da@da.dk
KL: Tlf. 33 70 33 70 - e-mail kl@kl.dk
www.da.dk ww.kl.dk www.lo.dk